For bedre at kunne vise hvilken faciliteter og opgivelser Horsens Hospital tilbyder, har vi lavet 2 videoer. Den ene video omhandler vores indendørs faciliteter og den anden video er med vores udendørs arealer samt klip fra centrum af byen, der byder på spændende kulturelle events og arrangementer. Derudover ligger der inden for en radius af 6 kilometer, ikke mindre end 3 golfbaner samt masser af natur i forbindelse med Horsens fjord og skovene omkring Horsens.
 
 

Se video om indendørs faciliteterne her

Se video om udendørs arealerne her

 
 

Seniorboliger i attraktive opgivelser i hjerte af Horsens

 

I dag danner stiftelsen rammen om  centralt beliggende og nyrenoverede boliger, på mellem 50 og 116 kvadratmeter,  med alle moderne bekvemmeligheder. Ud over at opfylde  alle de krav, man måtte stille til tidssvarende boliger til ældre mennesker, tilstræbes det også, at lejlighederne skal være de ideelle rammer om et trygt og indholdsrigt liv, hvor fællesskab og respekt for individet prioriteres højt.
Lejlighederne er over de sidste år blevet totalt renoveret med vægt på gode materialer og hensigtsmæssig og praktisk indretning.

 
 De lyse og tiltalende lejligheder findes i flere forskellige størrelser og med forskellig indretning.
 
 
 

Huset

 
En historisk spisestue danner rammen om fællesspisning, foredrag og andre tilbud om meningsfyldt samvær. Året igennem bliver der her arrangeret forskellige fælles aktiviteter så som foredragsaftener, studiekredse, diskussionsaftener og beboerfester.

En smukt møbleret tv-stue kan også bruges til private arrangementer, eventuelt sammen med husets veludstyrede køkken.

Fælles vaskerum med moderne maskiner og et værksted indgår også i de mange tilbud, huset
stiller til rådighed.

Personalet består ud over forstanderen af en portner og en sekretær. De sørger for, at alt i huset fungerer tilfredsstillende og er på alle måder med til at sikre, at beboerne kan føle sig trygge og veltilpasse.
 
  Horsens Hospital • 8700 Horsens • levysgade 6 • Telefon 72183885 • mail@horsenshospital.dk